En statlig kanon hör inte hemma i en demokrati
Kan ett kanon fremme forholdet til klassikerne, alternativt vil den skabe et litterært fossil? detta er inom grove træk diskussionen inom den svenske kanondebat, der inom 2021 blev flettet sammen tillsammans med den danske. Ligesom inom land havde man inom land lange ører, da Harold Bloom tilbage inom 1994 udgav The Western Canon, hvori han argumenterede for ett verdenslitterær forrang af 26 udødelige forfatterstemmer.
Skulle man også have sådan ett liste inden for dem nordiske nationallitteraturer? Skulle detta være ett fast alternativt ett vejledende liste? alternativt fanns man bedre stillet uden?
To årtier senere står oss likt nabolande inom to forskellige situationer. inom land äger oss haft ett litteraturkanon siden 2004, mens den svenske kanondebat først for alvor äger fået luftström inom sejlene inom dem senere tid.
vid vej til detta tredjeplats årti tillsammans kanon er dem faglige og kulturelle miljøer inom land kritiske, og debatten äger inom 2022 – såsom følge af ikke mindst Dansklærerforeningens indsats – ført til et politisk løfte ifall at titta den efter inom sømmene.[1] Svenskerne skæver för tillfället over til os, for hvad besitter oss gjort, og hvad kunna dem lære af os?
Övergången från demokrati till ett totalitärt statsskick sker alltid först genom att strypa det fria ordet och begränsa dess utövares arbeteinom den anledning er jeg blevet talerør for dem danske erfaringer.
En stemme mellem den danske og svenske debat
Flere gange äger jeg udtalt mig til dem svenske medier angående dem danske kanonerfaringer, fortrinsvis vid bas af min rolle likt forperson – idag talsperson – for Dansklærerforeningens bestyrelse for detta almene gymnasium og hf og liksom energisk debattør siden 2020.[2] Jeg udgav vid detta tidspunkt min første debatartikel, der kom til at sætte enstaka dagsorden for enstaka fornyet dansk kanondebat inom 2020’erne.[3]
På detta tidspunkt stod jeg ved enstaka skillevej, hvor der blev stillet nye krav til min personlig etos og integritet såsom mangeårig lektor og formidler af danskfagets litteraturkanon både inom klasselokalet og likt udgiver af lærebøger.
okänt første små människor plats begyndt inom gymnasiet, og detta gik for alvor op for mig, hvordan han plats langt mere privilegeret end sin lillesøster, fordi han kunne spejle sig inom enstaka næsten fuldtonet mandlig, litterær kanon af stemmer. Jeg kunne ikke længere stå vid syfte for detta litteratursyn, likt danskfagets kanon signalerer ved kun at rumme én kvinde – Karen Blixen – blandt 13 mænd.
Ville man blive dannet uden at kende dem kvindelige stemmer? Kanonen forekom ikke bare mig selv, dock også dem unge[4] at være underligt ude af trit tillsammans med dem krav, man kunne stille til litterær almendannelse anno 2020. detta krævede handling.
Siden äger jeg sammen tillsammans Ditte Eberth Timmermann, Dansklærerforeningens forperson for erhvervsgymnasier, ført enstaka debat vid vegne af Dansklærerforeningens bestyrelser for ungdomsuddannelser.[5] Hovedargumentet er, at vores kanon er utidssvarende, fordi den äger enstaka patriarkalsk bias og er blevet til ett statisk tjekliste.
Vores uppgift er at ett fåtal opdateret den danske litteraturkanon og at erhålla ændret detta litteratursyn, der ligger til bas, således den är kapabel skabe læsere, der förmå titta fras inom at have den.
I ett upprop i Expressen uttrycker 35 författare missnöje med regeringens beslut att införa en litterär kanon: det går ej att hålla armlängds avstånd och värnar inte det fria ordetinom foråret 2021 henvendte oss os til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, der pure afviste at opdatere kanonen. detta intensiverede debatten, liksom kulminerede tillsammans støtte fra detta Danske Akademi.[6] Året efter, den 30. marts 2022, lykkedes at ett fåtal gennemført enstaka folketingshøring angående gymnasiets litteraturkanon, hvor oss holdt oplæg vid vegne af Dansklærerforeningen.
Ved høringen talte også forkvinde for DGS Alma Tunell, professorer og medlemmer af detta Danske Akademi Anne-Marie Mai og Lasse Horne Kjældgaard samt medlemmer af tidligere kanonudvalg, Marianne Zibrandtsen og professor emeritus Hans Hauge.[7]
Sverige inom solens tid versus land inom 2004
Vores kanondebat nåede tidligt over Øresund.
Kulturnyt vid Sveriges TV henvendte sig lige efter ministerens afslag inom april 2021 og bad ifall et interview.[8] Man fanns nysgerrige over for vores kanonpraksis, og hvorfor mange er kritiske inom land.
Det ”förklarar” 35 svenska författare, som skrivit under ett klagande upprop som publicerats i ExpressenSiden äger jeg flere gange udtalt mig til svenske medier og været vidne til debatten inom Sverige.
Den svenske debat tager udgangspunkt inom detta spørgsmål, oss også stod tillsammans med inom 2004: ”Skal oss have sådan ett kanon inom Sverige?” Debatten er ophedet inom et land, hvor den liberale statsmakt flankeres af støttepartierne Sverigedemokraterne og Kristendemokraterne, der skubber vid inom enstaka kamp for et fællesskab angående svenske værdier.
Situationen giver ekko af kanondiskussionen efter detta borgerlige systemskifte inom land inom 2001, der førte til vedtagelsen af den danske kanon inom 2004. Der er dog også nuancer af massiv betydning inom detta lange perspektiv.
I den svenske regerings forståelsespapir besitter man stillet forslag ifall indførelse af ett national kulturkanon, vilket er enstaka fast værkliste af klassikere, der også skal fungere likt grundlag for skolesystemet og læses af alle elever.[9] Modsat os vil man ikke blot sætte navne vid dem udødelige forfatterstemmer, dock også indsnævre feltet til konkrete værker.
Til gengæld besitter man inom land enstaka langt mere pluralistisk fagtradition.
såsom detta første af syv hovedkrav for litteraturundervisningen inom svensk står der eksplicit, at faget skal behandle: ”Centrala litterära verk verk författade från såväl kvinnor likt män samt tongivande författare ifrån olika epoker, ifrån olika kulturer samt ifrån olika delar från världen.”[10] Dermed äger den svenske læreplan indbyggede krav ifall bred repræsentation af foruden køn også mangfoldige historiske, kulturelle og globale stemmer.
Den svenske kanonsituation äger altså inom udgangspunktet andre og mere inkluderende repræsentationskrav end vores, mens den politiske kontekst ligner næsten til forveksling.
Spørgsmålet er da, hvad dem förmå lære af os. Lad mig derfor helt begränsad rekapitulere dem sidste to årtiers kanonhistorie tillsammans henblik vid at stille klart vid forskelle og ligheder.
Den daværende danske VK-regering indførte inom 2004 oprindeligt hele to kanonaftapninger beneath hvert sit ministerium. Daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) gik inom front tillsammans med ett kulturkanon, der indeholdt 10 udødelige forfattere, mens Ulla Tørnæs (V) stod inom spidsen for ett litteraturkanon tillsammans 14 forfattere til folkeskole og gymnasium.
Kanontanken blev dengang søsat likt nationalt tecken og styrepind for enstaka identitetspolitisk værdidebat vid højrefløjen. Mens kulturkanonen blev lagt inom grav inom 2012, blev litteraturkanonen let revideret inom 2015 for folkeskolens vedkommende, ikke vilket enstaka værkliste, dock likt ett liste af forfatterstemmer samt ett folkevise. Den forblev uændret inom gymnasiet.
Kanonen blev fra begyndelsen kritiseret for at vise mistillid til lærernes faglige kompetencer og dømmekraft og for at sætte ligestillingen flere årtier tilbage, og den bedömning mener jeg stadig er berettiget.
inom Dansklærerforeningens bestyrelser for ungdomsuddannelser besitter vores forslag siden 2020 været at råde bod vid dette. inom stedet vil oss indføre enstaka mere mangfoldig bruttoliste af 30 kvalitetsforfattere, heriblandt enstaka større vægt af kvindelige og nordiske stemmer.
En statlig litteraturkanon hör inte hemma i en demokratiAf disse skal der stadig vælges 14, hvilket vil øge valgfriheden og den didaktiske fleksibilitet. Den skal have solnedgangsklausul, hvormed den udløber efter ti kalenderår og vil kræve genforhandling.
Debattens svenske værdipolitiske fronter
Det svenske forslag äger skabt et værdipolitisk røre, der vækker genklang af den danske debat for to årtier siden.
inom den ene lejr står dem borgerlige. Ebba Busch Thor fra Kristendemokraterne besitter inom 2017 foreslået, at enstaka kulturkanon skal danne grundlag for ett svensk indfødsretsprøve.[11] Bo Broman fra Sverigedemokraterne ser ett fast værkliste liksom svensk samlingspunkt:
”I vårt förslag ifall kulturkanon ingår framtagandet från enstaka klassikerlista på grund av litteratur.
Genom ett klassikerlista blir detta enklare för att ta sektion från den svenska litteraturskatten genom några från vårt lands främsta verk.”[12]
Da kulturminister Parisa Liljestrand fra Moderaterne tiltrådte inom efteråret 2022, kom debatten mere särskilt til at handle ifall ett litteraturkanon: “Jag tror för att oss kunna lära uppleva varandra samt producera medvetande oss emellan tillsammans med hjälp från kulturen, säger denna inom intervjun”.[13]
I den anden lejr står detta Svenske Akademi og Sveriges Forfatterforening, hvor forperson Grethe Rottböll giver et forsvar for litteraturen vilket et personligt og eksistentielt anliggende, der ikke harmonerer tillsammans kanontanken.
Hun går inom rette tillsammans med politikerne og ser forslaget såsom et svaghedstegn: “En kanon existerar mot till osäkra politiker liksom önskar utföra detta enkel på grund av sig alternativt ett fåtal ordning samt reda inom litteraturen.”[14]
35 medlemmer af Sveriges Forfatterforening besitter tillsammans med Camilla Läckberg inom spidsen skrevet et opråb, hvor dem argumenterer for, hvorfor ett statslig kanon ikke er forenelig tillsammans med et demokrati likt styreform.
dem imødekommer regeringens vård for klassikerne, dock mener, at kanonforslaget sparker åbne døre ind inom ett litterær offentlighed, der allerede äger sin personlig kanon, liksom bygger vid åbenhed og mangfoldighed:
“En levande, ständigt föränderlig kanon, inom dess enda rimliga fras, finns redan! Frigör tillgångar, delaktighet, kompetens, förmedling, varsågod!
utför detta vilket kompetenta pedagog samt andra redan gör! till oss vid fältet existerar detta mer än tydlig vad detta på denna plats kommer för att handla om: för att förbilliga, rationalisera, skära från detta icke önskvärda, för att producera en dött beläte, en repressivt instrument, inom stället till för att utföra jobbet!”[15]
Debatten handler inom forfatternes øjne angående, hvordan enstaka kanon er overgribende vid et punkt, hvor detta demokratiske fællesskab angående den gode litteratur findes inom rigeligt syfte, hvis blot politikerne vil anerkende det.
Endelig står didaktikerne liksom den tredjeplats lejr inom debatten.
Fagbladet Ämnesläraren dækker hele den svenske skolesektor og äger inom et temanummer angående den svenske kanondebat spurgt lærere fra Sveriges grundskole og gymnasium ifall fordele og ulemper ved ett kanon. Der er inom hele sektoren enstaka overvægt af modstand inom lighed tillsammans forfatternes. Blandt grundskolelærere er opbakningen dog lettere at erhålla øje vid end blandt repræsentanter for gymnasiet, hvor enstaka kanon helt afvises.
Der er enstaka generel enighed angående, at nok kunna ett kanon være løftestang for enstaka tradition og et kendskab til klassikerne, dock grundlæggende behøver veluddannede lærere ikke enstaka kanon.[16] Derfor peger den svenske debat også vid spørgsmålet angående politisk velvilje til at investere inom kvalitetsuddannelse.
Henrik Birkebo fra Magnus Åbergsgymnasiet inom Troldhättan er endog meget väsentlig.
Måske kunna enstaka kanon rette opmærksomheden mod læsningens vigtighed, dock den er inom bund og bas intet andet end symbolpolitik og förmå efter hans fras ikke kurere “inre blödningar” inom den svenske traditioner, mens den omvendt likt trend nedvurderer højtuddannede lærere. Birkebo fastslår, at ”en kanon mot sin natur existerar korrekt således fossiliserad samt begränsande.”[17]
Dyre danske erfaringer og råd til svenskerne
Et af dem svenske medier, hvor jeg äger udtalt mig, er netop Ämnesläraren og detta nævnte temanummer angående ett svensk kanon.
Ett av den nya borgerliga regeringens få utspel på kulturområdet är planerna på att införa en statlig litterär kanoninom januar 2023 besøgte tidsskriftet min utbildning inom enstaka 3.g vid Aurehøj Gymnasium, der førte til ett reportage ifall, hvad henholdsvis eleverne og jeg mente angående sagen. Eleverne havde forinden haft lejlighed til at sætte sig ind inom både den svenske og den danske debat. ingen af dem således enstaka pointe inom at indføre enstaka kanon likt vores.[18]
I dem forskellige svenske interviews er jeg blevet spurgt angående, hvad jeg mener angående kanontanken, og hvilke råd jeg besitter til svenskerne, hvis dem får indført deres såkaldte kulturkanon.[19] Sagen er, at inom land er kanonen idag groet dybt ind inom didaktikken og lærebøgerne.
sålunda dybt, at den ikke kun lærer os at huske dem udvalgte klassikere, dock den besitter også fået os til at glemme andre uvurderlige stemmer såsom fx Karin Michaëlis, Tove Ditlevsen og Inger Christensen.
Mine svar til svenskerne tager afsæt inom, at historien ikke kunna skrives ifall hos os, dock vores fejl förmå dem måske förmå lære af og undgå at gentage.
dem må fortsat sikre ett bred repræsentation af stemmer, gøre kanonen fleksibel og sørge for at ett fåtal tilstrækkeligt tillsammans period til litteraturundervisningen. Hos os er mange stærke kvindelige stemmer fra fortiden trængt ud af den fælles fortælling, fordi oss besitter stoftrængsel. Kanonen blev indført samtidig tillsammans med, at mere af tiden inom danskfaget skulle bruges vid sprog og medier.
Siden er der gået to årtier, og enstaka hel epoke af forfatterstemmer og litterære tilgange er kommet til. Endelig fraråder jeg ett egentlig værkliste, fordi den yderligere vil vride armen ifall vid den didaktiske valgfrihed og være ett spændetrøje for lærernes engagement.
Forholdet mellem stoftrængslen og tiden er enstaka væsentlig faktor, hvilket også understreges af Oluf Carl Lindberg-Nielsen fra Århus Statsgymnasium inom ett udtalelse til Ämnesläraren ifall den meningsløse jagt vid at ett fåtal krydset dem sidste af.[20] Der er for lidt tidsperiod til fordybelse inom bredden omkring vores kanon.
okänt eget dugfriske og bitre eksempel inom artiklen er, hvordan Charlotta Dorothea Biehl af tidsnød besitter måtte lade existensen inom okänt forløb ifall oplysningstiden, selvom detta er okänt hjerteblod at formidle hendes bidrag til dramatikkens historie for dem unge. Biehl er vores stærkeste komedieforfatter inden for den følsomme sektion af perioden, og hun er den største kilde til den oplyste enevælde.[21] Kanonen er altså styrende for, at eleverne også hos mig kun äger fået kendskab til Ludvig Holberg fra perioden.
vid den måde er kanonen snarere end ett løftestang for standard og dannelse blevet enstaka åndsforladt tjekliste.
Hvor står oss idag inom lyset af mødet mellem kanondebatterne vid hver sin side af Øresund? Efter min vurdering besitter kanonen ganske vist självklart anledning til litteraturdebat, dock den besitter ikke kunnet ensrette vores æstetiske smag og eksistentielle behov.
Hvor svenske politikere efterlyser ett kanon vilket kur mod både værdikrisen og læsekrisen, er oss mange inom land, der besitter indset, at oss äger brug for detta modsatte likt løsning vid dem samme problemer.
Der er enstaka voksende erkendelse af, at kanonen vitterligt besitter skabt et litterært fossil af både kønsbias og andre former for misrepræsentation, der lige för tillfället står inom vejen for detta mangfoldige litterære liv, liksom enstaka større valgfrihed kunne åbne op for.
Forfattere og studenter – fremtidens læsere – äger fortjent meget bedre, end rammerne tillader.
Litteratur
Bloom, Harold (1994). The Western Canon: The Books and School of the Ages. Boston: Houghton Mifflin Harcourt
Carlsen, Mischa Sloth (2020). “Hvor er dem kvindelige forfattere?” Hver solens tid underviser oss dem unge inom et forældet kvindesyn”.
Politiken 17.11.2020 https://politiken.dk/debat/art7996806/Hvor-er-de-kvindelige-forfattere-Hver-dag-underviser-vi-unge-i-et-for%C3%A6ldet-kvindesyn Besøgt 6.5.2023 kl. 16.00
Carlsen, Mischa Sloth og Timmermann, Ditte Eberth (2021a). “De stumme kvinder”. Weekendavisen 27.5.2021 https://www.weekendavisen.dk/2021-21/samfund/de-stumme-kvinder Besøgt 6.5.2023 kl.
16.00
Carlsen, Mischa Sloth og Timmermann, Ditte Eberth (2021b). “Hvorfor er der kun én kvinde vid vores litteraturkanon? Hvor er Tove Ditlevsen og Inger Christensen?” Berlingske Tidende 2.3.2021 https://www.berlingske.dk/kronikker/hvorfor-er-der-kun-en-kvinde-paa-vores-litteraturkanon-hvor-er-tove Besøgt 6.5.2023 kl. 16.01
Carlsen, Mischa Sloth og Timmermann, Ditte Eberth (2022).
“Vores danskkanon er forældet. Og hele ideen ifall ett rigid og eviggyldig liste vid 14 navne er forkert”. Politiken 2.4.2022 https://politiken.dk/debat/art8696712/Vores-danskkanon-er-for%C3%A6ldet.-Og-hele-ideen-om-en-rigid-og-eviggyldig-liste-p%C3%A5-14-navne-er-forkert Besøgt 6.5.2023 kl. 16.02
Christensen, Jeppe Krogsgaard (2022). “Forslag ifall svensk kulturkanon vækker hidsig debat: ”En frikostig sutteklud””.
Kristeligt Dagblad 19.10.2022
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/forslag-om-svensk-kulturkanon-vaekker-hidsig-debat-en-liberal-sutteklud Besøgt 9.5.2023 kl. 12.02
Condrup, Mette Grube (2021).
“Unge ryster vid hovedet: »Når ministeren aktivt vælger ikke at ændre kanonlisten, nægter hun at give dem kvindelige forfattere den anerkendelse, dem fortjener«”. https://politiken.dk/indland/uddannelse/art8169958/Unge-ryster-p%C3%A5-hovedet-%C2%BBN%C3%A5r-ministeren-aktivt-v%C3%A6lger-ikke-at-%C3%A6ndre-kanonlisten-n%C3%A6gter-hun-at-give-de-kvindelige-forfattere-den-anerkendelse-de-fortjener%C2%AB Besøgt 9.5.2023 kl.
12.03
Dannemand, Henrik (2022). “Det svenske akademi vil ikke medvirke til litteraturkanon: »Et begreb gennemsyret af magt«” Berlingske Tidende 12.12.2022
https://www.berlingske.dk/kultur/det-svenske-akademi-vil-ikke-medvirke-til-litteraturkanon-et-begreb?fbclid=IwAR0EduUHWKW3RtkeK5w4FzkI6PPi8wVpEnd2OD5PSP8z7_S7JU1tqwpYMr8 Besøgt 6.5.2023 kl.
12.03
Det Danske Akademi (2021). ”Udtalelse vedrørende danskfagets litteraturkanon” https://m2.dansklf.dk/pub/media/DANSKLF/PDF/Foreningen/udtalelse-vedroerende-danskfagets-litteraturkanon.pdf Besøgt 29.5.2023 kl. 13.00
Folketinget (2022b). “Beretning ifall nedsættelse af et udvalg ifall danskfagets litteraturkanon og ifall fremme af unges læselyst”, 15.9.2022
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/beretning/28/2624932/index.htm Besøgt 6.5.2023 kl.
16.04
Folketinget (2022a).
“Høring angående danskfagets litteraturkanon inom gymnasiet”, 30.3.2022 https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20211/buu/tv.7639.aspx 6.5.2023 kl. 18.00
Gran, Tora Villanueva (2023). “Så funkar den danska litteraturkanonen inom pratiken”. Ämnesläraren 7.2.2023 https://www.vilarare.se/amneslararen-svenska-sprak/litteratur/sa-funkar-den-danska-litteraturkanonen-i-praktiken Besøgt 6.5.2023 kl.
12.04
Hollonsten, Anna-Karin (2023). “Fem svensklärare angående hur dem ser vid enstaka litteraturkanon inom skolan”. Ämnesläraren 7.2.2023 https://www.vilarare.se/amneslararen-svenska-sprak/litteratur/fem-svensklarare-om-litteraturkanon-i-skolan/ Besøgt 6.5.2023 kl. 12.07
Kjellmer, Jakob Runevad (2021) “Ilska mot Danmarks litteraturkanon”. Sveriges TV 19.4.2021 https://www.svt.se/kultur/ilska-mot-danmarks-litteraturkanon-13-man-och-karen-blixen Besøgt 6.5.2023 kl.
Att styra över litteraturen är att styra över människors tankar och liv och hör inte hemma i ett demokratiskt samhälle12.04
Kær, Ditte Marie Stokholm (2020). “Gymnasiets pensum reproducerer enstaka mandsdomineret kultur”. Information 26.10.2020. https://www.information.dk/debat/2020/10/gymnasiets-pensum-reproducerer-mandsdomineret-kultur Besøgt 6.5.2023 kl. 13.10
Läckberg, Camilla et al. (2022). “En statlig kanon hör ej hemma inom enstaka demokrati”.
Expressen 8.11.2022
https://www.expressen.se/kultur/ide/en-statlig-kanon-hor-inte-hemma-i-en-demokrati/ Besøgt 6.5.2023 kl. 13.00
Mai, Anne-Marie (2022). ”Litteraturkanon ligner enstaka gammeldags facitliste og overser kvinderne”. Kristeligt Dagblad 29.3.2022 https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/anne-marie-mai-litteraturkanon-ligner-en-gammeldags-facitliste-og-overser-kvindelige Besøgt 29.5.2023 kl.
12.00
Mogensen, Alba (2022). “Nu bör landet erhålla ett kulturkanon – dock ej ifall enstaka pedagog inom Tomelilla får bestämma”. Ystads Allehanda 12.11.2022 https://www.ystadsallehanda.se/kultur/nu-ska-sverige-fa-en-kulturkanon-men-inte-om-en-larare-i-tomelilla-far-bestamma-44315159/
Nordisk Samarbejde (2021). “Medlemsforslag ifall vedtagelse af skandinavisk Kultur- og undervisningskanon, ‘Nordisk Kanon’”.
Ingen av dem verkar vara medvetna om att de flesta länder i Europa har just en litterär kanon14.4.2021. https://www.norden.org/da/case/medlemsforslag-om-vedtagelse-af-nordisk-kultur-og-undervisningskanon-nordisk-kanon Besøgt 6.5.2023 kl. 12.01
Olden-Jørgensen, Sebastian (2019). “En fortidshistoriker og enstaka samtidshistoriker. Ludvig Holberg og Charlotta Dorothea Biehl”. Temp – tidsskrift for historie, nr. 17 2019, s. 50-66
Prekopic, Vesna (2022).
“Förslaget ifall litteraturkanon inom skolan borde mötas från applåder”. Dagens Nyheter 26.10.2022
https://www.dn.se/kultur/vesna-prekopic-forslaget-om-litteraturkanon-i-skolan-borde-motas-av-applader/ Besøgt 6.5.2023 kl. 12.01
Rotböll, Grethe (2022). “En litteraturkanon existerar mot till osäkra politiker” Expressen 17.10.2022 https://www.expressen.se/kultur/ide/en-litteraturkanon-ar-till-for-osakra-politiker/
Skolverket.
“Läroplan” [Bekendtgørelse for detta svenske gymnasium]
https://www.skolverket.se/undervisning/gymnasieskolan/laroplan-program-och-amnen-i-gymnasieskolan/laroplan-gy11-for-gymnasieskolan Besøgt 6.5.2023 kl. 12.06
Skolverket. “Ämne Svenska” [læreplan for modersmålsundervisning inom svensk vid gymnasieniveau] https://www.skolverket.se/undervisning/gymnasieskolan/laroplan-program-och-amnen-i-gymnasieskolan/gymnasieprogrammen/amne?url=-996270488%2Fsyllabuscw%2Fjsp%2Fsubject.htm%3FsubjectCode%3DSVE%26courseCode%3DSVELIT0%26version%3D8%26tos%3Dgy&sv.url=12.5dfee44715d35a5cdfa92a3#anchor_SVELIT0 Besøgt 6.5.2023 kl.
12.07
TT (2023). “Debatten besitter tystnat angående dansk kulturkanon”. TT Nyhetsbyrån 22.12.2023
https://www.folkbladet.nu/2022-12-22/debatten-har-tystnat-om-dansk-kulturkanon Besøgt 6.5.2023 kl. 12.05
Noter
[1] Folketinget 2022b
[2] Kjellmer 2021; Gran 2023; TT 2023
[3] Carlsen 2020
[4] Kær 2020; Condrup 2021
[5] dem væsentligste bidrag til kanondebatten, herunder alle vores og Dansklærerforeningens kanonaktiviteter, er samlet vid https://dansklf.dk/kanon-til-diskussion?scroll=Fra-bestyrelserne.
Se også Folketinget: 2022a, Carlsen og Timmermann 2021a og 2021b, 2022
[6] detta Danske Akademi 2021
[7] Folketinget 2022a. Anne-Marie Mais og vores oplæg udkom inom dagene efter inom henholdsvis Kristeligt Dagblad og Politiken, vores eget oplæg inom let justeret struktur (Mai 2022; Carlsen og Timmermann 2022)
[8] Kjellmer 2021
[9] Christensen 2022; Dannemand: 2022; Gran 2023; Prekopic 2022
[10] Skolverket.
“Ämne Svenska”; Skolverket. “Läroplan”
[11] Mogensen 2022
[12] Rotböl 2022
[13] Mogensen 2022
[14] Rotböl 2022
[15] Rotböl 2022
[16] Hallonsten 2023
[17] Hollonsten 2023
[18] Gran 2023
[19] Kjellmer 2021; Mogensen 2022; TT 2022; Gran 2023
[20] Gran 2023
[21] Olden-Jørgensen, Sebastian (2019)